Rice bowl med svinekød, lynstegt grønt og gomadressing

Lækker asiatisk ret de fleste kan lide. Uden gluten og mælk. Svinekød kan erstattes med kyllingekød.

Ingredienser (4 personer):

  • 400 g hvide jasminris
  • 1 rødløg, skåret i tynde både
  • 1-2 hvidløgsfed, fint hakket
  • Evt. 1 spidskål, rødt, hvis du ønsker flere grøntsager
  • 250 g gulerødder, skåret i tynde stave
  • 250 g grønne pebre (padron pebre). Kan evt. erstattes med spidskål, rødt.
  • 250 g strimler af svinekam
  • Olivenolie, salt, peber, sojasauce (glutenfri)

Gomadressing (laves gerne 8-10 dage før den skal bruges, tilsæt evt. vand, hvis den bliver for tør):

  • 1 dl sesamfrø, ristede og stødte til fint mel
  • 3/4 dl mayonnaise
  • 2 spsk. rørsukker
  • 1½ spsk. sesamolie
  • 1½ spsk. riseddike
  • 1½ spsk. sojasauce (glutenfri)
  • (ingredienser røres sammen)

Gomadressing kan evt. erstattes med chilisauce: Knus 2 tørrede chili (piri piri) i en lille skål med sojasuce. Drys evt. med koriander og ristede, saltede peanuts.

Fremgangsmåde:

Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand (kan evt. undlades), og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra. Lad trække under låg til servering.

Varm en pande op. Tilsæt olie, og steg gulerødder sprødmøre ved høj varme 2-3 minutter. Smag til med salt/soja og peber. Kom gulerødder i en skål. Hvis du bruger spidskål i stedet for pebre, steges spidskål som gulerødder og kommes i en skål.

Varm panden op igen, tilsæt olie, steg kødet ved høj varme i 1-2 minutter. Tilsæt rødløg, hvidløg, stegepebre, og steg videre i 2-3 minutter. Smag til med sort peber samt salt/soja.

Server ris i dybe tallerkener eller skåle, og top med lynstegt grønt og kød. Dryp med gomadressing.

Kilde: Inspiration fra Aarstiderne.