Spis denne lækre kartoffelsalat med nye kartofler og dit yndlingskød, f.eks. stegt kyllingebryst, kalvesteaks eller grillpølser. Lynstegte tyndtskårne kalvesteaks krydret med salt er perfekt.
Ingredienser:
- 1 pose kartofler, gerne nye
- 1 agurk, snittet på mandolinjern
- 4 tomater, skåret i grove tern
- 200 g creme fraiche
- 50-100 g mayonnaise
- 1 bakke karse
- Kød efter eget valg
- 1 dl eddike
- 1 dl sukker
- salt, peber
Fremgangsmåde:
Halver evt. kartofler, så de får samme størrelse. Kog kartoflerne møre 8-10 minutter i letsaltet vand. Sluk for varmen og lad kartoflerne trække 5 minutter, hæld vandet fra og lad kartoflerne køle af ca. 10 minutter.
Kog sukker og eddike op i en gryde og lad sukkeret smelte. Sluk for blusset og kom agurk i. Stil gryden udenfor og køl af indtil maden er klar.
Kartoffelsalat: Skær kartoflerne i mundrette stykker. Rør creme fraiche og mayonnaise sammen i en skål, vend tomaterne i. Rør karsen i – eller brug den som drys senere. Smag til med salt og peber. Rør kartoflerne sammen med dressingen.
Grill dit kød og server kartoffelsalat ved siden sammen med agurkesalat.
Velbekomme.
Kilde: Inspiration fra Aarstiderne.com