Glutenfri pizzabund

Sprød, tynd, lækker og nærende glutenfri pizzabund. Forbag eventuelt pizzabundene og put dem i fryseren, du ikke skal bruge. Så er der til nem aftensmad på et senere tidspunkt. Opskriften fra Meyer herunder er værd at prøve. I øvrigt har Meyers Mad flere spændende, glutenfri variationer, der kan anbefales. Se mere her: https://www.meyersmad.dk/brod-og-kager/bagning/bageopskrifter/

Har du begrænset tid, så tag i stedet udgangspunkt i Urtekrams Universalbagemix (økologisk og glutenfri).

Ingredienser:

  • 500 g lunken vand
  • 8 g glutenfri gær (De Danske Gærfabrikker)
  • 10 g salt
  • Evt. 30 g glutenfri surdej
  • 18 g fintpulveriseret loppefrøskaller (fx FiberHUSK)
  • 100 g fuldkorns boghvedemel
  • 100 g fuldkorns majsmel
  • 200 g fuldkorns rismel
  • 50 g olivenolie

Fremgangsmåde:

Pisken gær, salt og surdej ud i vandet. Pisk Husk ud i vandet og vent 2 minutter. Æltet så alt melet og olien ind i i dejen med hænderne eller røremaskine. Ælt godt og kraftigt i 5 minutter.

Sæt en bagesten ind i ovnen – har du ikke en bagesten, tager du en flad bagelade og sætter den ind med bunden opad. Varm ovnen op til maximal varme som din ovn kan komme op på 1/2 time inden du skal bage.

Del dejen i 4 klumper. Drys noget majsmel på bordet og tryk dejen ud til en tyk pizzabund.  Rul dejen ud med en kagerulle. Sørg for at dejen ikke klistrer til bordet ved at drysse lidt majsmel ind under dejen.  Læg noget bagepapir på bagsiden af en kold bageplade eller på bagsiden af et skærebræt der er stor nok til at pizzaen kan være der og samtidig lille nok til at du kan skyde pizzaen ind i ovnen. Når ovnen har været rigtig varm i lang tid, lægger du dejen på bagepapiret og kommer fyld på pizzaen. Med det samme skyder du bagepapiret med den ubagte pizza ind på den varme bagesten /bageplade.

Bag pizzaen til den ser færdig ud og føles færdig.

Kilde: Meyers Mad

Gulerodskage

Dette er en klassisk, velsmagende, “svampet” gulerodskage, som vi alle husker fra vores barndom. Tak til Dorte, som havde den med da tre familier for nyligt mødtes i fælles sommerhus. Der var rigeligt til alle med dobbelt portion til stor bradepande (14 personer).

Ingredienser:

  • 375 g sukker (kan nøjes med 325 g)
  • 350 g revne gulerødder
  • 50 g hakkede valnøddekerner (evt. let ristede, og gerne flere til pynt ovenpå fyldet)
  • 3 dl majsolie (eller anden madolie, men ikke olivenolie)
  • 4 æg
  • 300 g mel
  • 1 spsk. kanel
  • 1 tsk. fint salt
  • 2 tsk. natron

Fyld:

  • 125 g flødeost naturel
  • 50 g smør (rigtig smør, tak!)
  • Vaniljesukker efter behag
  • ca. 200 g flormelis (evt. mindre)

Fremgangsmåde:

Pisk sukker og olie cremet. Pisk æggene i ét ad gangen. Pisk rigtig, rigtig godt igennem. Sigt og bland mel, kanel, salt og natron i dejen. Vend gulerødder i til sidst. Fyld dejen i en smurt bradepande.

Bages ca. 60 min. ved ca. 175 grader. Laver du dobbelt portion skal kagen have ca. 75 min.

Fyld: Pisk flødeost og smør cremet. Tilsæt vaniljesukker og flormelis. Pisk det hele godt igennem. Smøres enten ovenpå og pyntes med valnødder, eller kagen skæres igennem “vandret” og fyldet kommes imellem de to lag.

Kilde: Dorte Hedevangs mor.

Brunsviger

Hvor jeg kommer fra, er smagen af brunsviger nærmest forbundet med religiøse undertoner. Og nej, brunsviger fra Fyn er bare ikke helt så godt som brunsviger fra Himmerland… Sirup er den hemmelige ingrediens, der gør kagen helt rigtig. Denne opskrift og opskriften til “nordjysk jødekage” er nært beslægtet: Nordjysk jødekage skal tilsættes kanel, når sukkerblandingen får et opkog.

Den bedste brunsviger fås hos Guldbageren i Svenstrup, hvor kagen efter bagning “glaseres” med chokolade, som smelter i et tyndt lag. F.eks. kan pålægschokolade fra Galle & Jessen bruges til dette. Når kagen er afkølet pyntes brunsvigeren med pyntestriber af smørcreme (ja, smørcreme! – ikke noget med flødeskum, som de ellers putter på kagen i Vendsyssel). Smørcremen efterpyntes med en rød stribe ribsgele, så kagen (fødselsdagskagen) bliver rigtig dannebrogsagtig. Med denne topping er slik bandlyst.

Vidste du i øvrigt, at man på Fyn har taget initiativ til at erklære den 11. oktober for “Brunsvigerens dag”? Og mine kilder siger, at det er to radioværter på P4 Fyn – Jacob Risbro og Erik Nielsen – der har taget initiativ til dagen, og som så har fået hele det fynske bagerlaug med på ideen. Bagermester og konditor Gerner Nielsen fra Gerners bageri i Svendborg er blevet udnævnt til brunsvigerambassadør (2017).

Her er lidt info om brunsvigeren (kilde: OK Magasinet nr. 1, 2017):

Ifølge Gerner Nielsen indeholder en rigtig brunsviger ud over dejen i bunden en remonce af lige dele brun farin og margarine og omkring 20 procent sirup. Sådan er det:

”Der er lavet mange kopier, men det er ikke det samme. Nogen drysser sukker hen over. Så får man måske lidt mindre fedtede fingre, men når man har spist et stykke brunsviger, skal man jo netop have dejligt fedtede fingre. Der er også nogen, som putter creme i remoncen, og på det seneste er der også en kok her på Fyn, der har eksperimenteret med at putte havtorn og lakrids i,” siger Gerner Nielsen og tilføjer, at man primært varierer den klassiske fynske brunsviger ved at justere på mængden af fedtstof.

Det er langt fra kun eksperimenterende kokke, som laver anderledes brunsvigere. I Vendsyssel er brunsvigerkagemænd med flødeskum på toppen almindelige til fødselsdage – nogle endda med ribsgele – mens man rundt omkring i det nordjyske kan finde en noget mindre udgave af kagen, som går under navne som sutsko, futsko eller Aalborgkutter.

Opfundet i København
Selv om der findes en række danske variationer af kagen står det nogenlunde fast, at navnet stammer fra Tyskland, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, professor MSO på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Han har undersøgt brunsvigerens og navnets oprindelse, men understreger, at det ikke er dyb forskning, han har brugt hele sit liv på. Alligevel tør han godt lægge hovedet på kagefadet, når det handler om navnet.

”Det stammer fra den tyske by Braunsweig, der ligger i Niedersachsen. I 1700- og 1800-tallet transporterede man i høj grad varer ad vandvejen, og fra Braunsweig er der via floder forbindelse til Nordsøen og dermed til Danmark. Danske købmænd handlede meget med folk fra Braunsweig. De købte blandt andet øl og pølse fra Braunsweig. Folk kunne sandsynligvis ikke rigtig finde ud af at sige Braunsweig, så man sagde brunsviger,” siger han og tilføjer, at H.C Andersen har nævnt i sin dagbog, at han har spist brunsvigerpølse. Det vigtigste i denne sammenhæng er dog øllen.

”Kigger man på en skummende brun øl, kan det minde toppen af en brunsviger. Det var måske årsagen til at en bagermester i København i 1800-tallet fik den ide at lancere en kage, der hed brunsviger. Det var en gærdejskage ligesom nutidens brunsviger. Måske var der dog en smule øl i til at få den til at hæve. Jeg ved godt, at det ikke gør mig populær på Fyn, hvor jeg bor, at jeg fortæller, at brunsvigeren er opfundet i København, men det ser sådan ud,” siger han.

Inspiration fra sirup
Selv om professor Johs. Nørregaard Frandsen tror mest på den ovennævnte version, har han dog også hørt en anden udgave af brunsvigerens opståen. Den version peger i højere grad på Fyn, og Johs. Nørregaard Frandsen understreger, at han har fået den bekræftet flere steder. Første gang han hørte den, var det Gerner Nielsen, som fortalte, så derfor er det også den sydfynske bagermester, der udlægger teksten.

”I 1800-tallet var der mange teglværker i Tommerup- og Brylleområdet sydvest for Odense. Det var der også i Braunsweig, og derfor kom dygtige folk fra Tyskland herop for at arbejde, og de havde deres kendte øl med. De brugte sirup til at putte i øllet, fordi det får alkoholprocenten til at stige. Den sirup krystalliserede nogle gange, og så begyndte de at smøre den på boller, ligesom man gør med en brunsviger. Det var sådan, det begyndte, og derfra bredte det sig til hele Fyn,” fortæller bagermesteren.

Efter at have læst denne beskrivelse må jeg erklære min tilslutning til forklaringen fra bagermesteren fra Fyn, fordi den måske kan understøttes med denne parallel: I Nordjylland – snarere den sydlige del af Vendsyssel og den nordlige del af Himmerland – dvs. centreret omkring Limfjorden, har der også historisk været mange kalk- og cementanlæg, måske også teglværker. Kunne det tænkes, at der også til disse værker har været mange folk fra Braunsweig, der har arbejdet her, og som har bragt “brunsvigeren” med sig? Tja, en interessant tese… Så svaret på spørgsmålet om, hvor ordet brunsviger stammer fra kan måske være både Fyn og Nordjylland?

Ingredienser (brunsviger fra Himmerland):

  • 1/4 liter mælk (erstat evt med soja- eller mandelmælk)
  • 50 g gær
  • 100 g blødt smør/margarine
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 tsk groft salt
  • 500 g hvedemel

Fyld:

  • 150 g smør/margarine
  • 120 g brun farin (2 dl)
  • 1/2-1 dl sirup, gerne mørk

Bagetid ca. 20 min. ved 200 grader.

Fremgangsmåde:

Lun mælken og rør gæren ud heri. Bland de øvrige ingredienser i og slå dejen godt sammen til den er blank og smidig. Bred dejen ud i en lille smurt bradepande (25×30 cm) og stil den lunt til hævning ca. 20 min.

Fyld: smelt smør/margarine, tilsæt farin og sirup. Giv massen et opkog under omrøring. Bliv ved indtil du fornemmer en begyndende “karamelkonsistens”. Tag gryden af varmen og lad den afkøle. Lav nogle fordybninger i gærdejen med fingrene -varier gerne dybden. Fordel sukkerblandingen jævnt over dejen. Bag kagen midt i ovnen.

Kilde: Hemmelig.

Daddel-kakao kage

Med en glutenintolerant i familien – og samtidig mælkeallergikere på besøg – kan det være svært at finde gode alternativer til en almindelig chokoladekage. Men det findes her, ovenikøbet uden tilsat sukker, men dog med æg.

Ingredienser:

  • 270 g tørrede dadler uden sten
  • 2 bananer
  • 150 g mandler
  • 2 spsk havregryn
  • ½ tsk bagepulver
  • 3 spsk god kakao
  • 2 æg
  • 30 g mørk chokolade til pynt

Fremgangsmåde:

Læg dadler i blød i kold vand en time. Blend havregryn og mandler og bland bagepulver deri.

Hæld vandet fra dadlerne og blend dadler sammen med banan. Kom havregryn- og mandelmelet i en skål og tilsæt daddel-banan-massen og kakao. Rør æg i med en ske til sidst.

Bred dejen ud i en lille bageform (21 x 21 cm) bekldt med bagepapir. Bag ved 175 grader varmluft i forvarmet ovn i 30 minutter.

Bræk chokoladen i små stykker og fordel dem på kagen, mens den endnu er lun. Når chokoladen smelter, bredes den ud, og når chokoladen er størknet, skæres kagen i firkanter.

Kilde: Fra mormor, der har klippet den ud af et magasin – ved desværre ikke hvilket.

Pebernødder

Her er en god opskrift på gammeldags pebernødder. Bedre bliver den ikke!

Ingredienser:

  • 250 g mel
  • 100 g smør eller margarine
  • 175 g sukker
  • 1 æg
  • 2 spsk. fløde
  • ½ tsk. peber evt. friskkværnet
  • ½ tsk. ingefær
  • ½ tsk. nelliker
  • ½ tsk. kanel
  • 1/8 tsk. Hjortetaksalt

Fremgangsmåde:

Si de tørre dele sammen og smuldr fedtstoffet i. Pisk æg og sukker til æggesnaps og hæld fløden i. Bland æggesnapsen i melet og saml dejen.
Lad dejen stå koldt.

Bages ca. 10 minutter ved 180 grader.

Tips:

  • Nøjes med at blande de tørre dele – det fungerer fint
  • Dejen kan sagtens holde sig flere dage i køleskabet, blot den er pakket ordentligt ned.
  • Hvis man skulle have den tilbøjelighed: det kan altså ikke betale sig at trille pebernødderne, og desuden smelter de, når de kommer i ovnen.
  • 1 portion giver ca 2-2½ bagepladefuld. Så det kan godt svare sig at lave dobbelt portion.
  • Husk der er hævemiddel i.

 

Kilde: Helene

Lagkage glutenfri

I vores familie er der mere end én, der ikke tåler gluten. Denne opskrift er meget lækker og frisk, og kan spises af alle (også dem, der tåler gluten kan lide den!).

Ingredienser

  • 100 g blødt smør
  • 100 g rørsukker
  • 1 æg
  • 60 g glutenfri mel. Brug f.eks. mandelmel.
  • 1/2 tsk. bagepulver

Derudover:

  • 1/2 l pisket fløde
  • 1/2 pose frosne hindbær
  • en håndfuld friske blåbær

Fremgangsmåde

Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt ægget og pisk videre. Tilsæt mel og bland godt. Dejen skal være ganske flydende og til at smøre ud med en spartel.

På tre stykker bagepapir tegnes en cirkel ved at tegne rundt om en tallerken. Dejen fordeles på de stykker bagepapir og smøres ud i et jævnt lag. Det er meningen at bundene skal være tynde!

Bundene bages herefter ved 200 grader til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem blive på bagepapiret og køle af, indtil kagen skal lægges sammen.

1/3 af flødeskummet røres med blåbær og resten med hindbærrene. Lagkagen lægges sammen med lagkage – hindbærskum – lagkage – blåbærskum – lagkage – hindbærskum og evt. chokoladedrys.

Kilde: Har fået opskriften fra min søster – ved ikke hvor originalen stammer fra…

Meyers surdej

Planen er, at surdej bliver en fast bestanddel i mit køkken på sigt. Men hvordan kommer man i gang? Claus Meyer har en fantastisk vejledning, som du kan se nedenfor, hvor jeg naturligvis også linker. Besøg Meyers hjemmeside og se bl.a. video af processen.

Ingredienser

Opstart

  • 3 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel (grahamsmel)
  • 1 dl rugmel

Opfriskning

  • 1 dl “gammel” surdej
  • 2 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel

Fremgangsmåde

Pisk alle tingene godt sammen, så der ikke er klumper i. Kom surdejen i en plastbeholder med låg, men lad låget ligge løst på toppen af beholderen. Lad surdejen stå på køkkenbordet i 4 dage, og pisk den igennem et par gange om dagen. Efter de 4 dage bør surdejen være begyndt at blive lidt sur (smag på den) – er den ikke sur, skal den stå en dag eller to mere. Nu er surdejen klar til at bage med. Efter du har brugt af surdejen til din brøddej, er det tid til første opfriskning/fodring af den surdej, der er tilovers. Det er sådan du hele tiden holder din surdej i live. Tag 1 dl. af den resterende surdej og smid resten ud – og fortsæt så som beskrevet herunder.

Opfriskning/fodring
Når du frisker en surdej op, tilsætter du nyt mel og vand til den surdej du har stående i et forhold der hedder 1 del “gammel” surdej til 2 dele vand og 2 dele mel. Hvis du ikke får brugt så meget af din surdej til bagning, bliver du tit nødt til at kassere en del af den “gamle” surdej, ellers vil du ende med meget store mængder surdej (se opfriskning under ingredienser).

Pisk alle tingene godt sammen så der ikke er klumper i. Lad surdejen stå på køkkenbordet, og pisk den igennem et par gange om dagen. Surdejen er bedst 8-24 timer efter, den er frisket op – så et godt råd er, at friske den op dagen inden, du skal bage med den. Du kan dog uden problemer bruge en surdej, der er 2-3 dage gammel (efter sidste opfriskning), men den vil være mere syrlig og skarp i smagen.

Surdejspleje
Hvis du ikke jævnligt opfrisker/fodre surdeje, vil den langsomt blive mere og mere sur. Hvis du har surdejen stående på køkkenbordet, skal der helst ikke gå mere end 5-6 dage mellem hver opfriskning. Surdejen kan godt overleve når du er væk hjemmefra i 1-2 uger. Du skal bare stille den i køleskabet med låget på. Når du så er hjemme igen, frisker du surdejen op (se ovenover) og stiller den på køkkenbordet i 2-3 dage. Efter de 2-3 dage giver du den så en ny opfriskning, og så burde din surdej være oppe at køre igen efter et døgn mere. Surdejen vil hele tiden dele, og melet vil falde til bunds – det er helt naturligt. Så det behøver du ikke gøre noget ved. Kommer der mug på det indtørrede surdej på siderne af beholderen, kan du stadig godt bruge surdejen. Du skal bare bare komme surdejen over i en ren beholder.

Kilde: http://www.meyersmad.dk/lav-mad/opskrifter/surdej–grundsurdej/

Langtidsstegt culotte

(tilføj noget tekst til indledning)

Fremgangsmåde
Culotte bliver sejt af at blive braisseret (man plejer at bruge en stegeso til at braissere i). Så drop det. En culotte skal bare smides i ovnen ved 100 °C i et par timer. Der skal ikke hældes væske ved, hvis du vil have at kødet skal forblive rødt. Vær obs på, at der ikke kommer meget sky til sovs. Find på noget andet i stedet, f.eks. bernaise eller hollandaise.

Hold så øje med temperaturen: Temperaturen må ikke overskride 60 °C. Stop f.eks. stegning ved 50-55 °C og eftervarm kun, hvis der er behov for det. Optimalt set skal sluttemperaturen ligge i intervallet 55-60 °C . Skru op eller ned for temperaturen, så det passer med at stegen bliver klar til tiden.Vær i øvrigt opmærksom på, at ovnens indikator for temperatur kan være noget usikker – temperaturen kan f.eks. godt vise 20 °C forkert.

Bruning

Bruning er en separat proces ved langtidsstegning ved lave temperaturer (60-120 °C). Kød bliver først brunet ved temperaturer over 130 °C.

Fra nedenstående kilde anbefales bruning ved meget høj temperatur i meget kort tid. F.eks. over en trækulsgrill med et godt drys rosmarinkviste. Bruning kan ske både før eller efter langtidsstegningen, men af praktiske årsager er det som regel smartest at brune kødet inden langtidsstegningen (når først stegen er færdigt og gæsterne ankommet, gider man ikke stå med bruning på grill – husk på at temperaturerne er vigtige under bruningen: For høje temperaturer i for lang tid påvirker kødets farve og smag).

Lad kødet hvile
Grunden til at kød skal hvile, er at det opvarmede vand inde i kødet danner et tryk. Det udvider sig og danner damp. Trykket presser så kødets væske ud af når man skærer det. Trykket forsvinder når vandet bliver køligere. Vandet i langtidsstegt kød er ikke så varmt. Derfor er der ikke så meget tryk, og det holder bedre på væsken.

Kilde: kvalimad.dk

Glutenfri boller og hveder

Det er svært at lave velsmagende glutenfri boller til børn. Her er en nem opskrift på et forslag til glutenfri boller, der også vil være en favorit i børnemadpakken eller til børnefødselsdage. Og så kan de bruges til hveder i bededagene – tilsæt blot kardemomme. 

Alle ingredienser kan købes i Rema1000.

Ingredienser (ca. 25 stk):

  • 50 g gær
  • 1 spsk. husk
  • 2,5 dl kold sødmælk
  • 2,5 dl lunkent vand
  • 90 g sukker
  • 110 g blødt smør
  • 3 æg
  • 1 tsk. salt
  • 2 tsk. kardemomme (kan udelades)
  • 700 g orange Finax mel (erstat evt. 100 gram med fuldkorns havremel for at få en grovere bolle)

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i vandet. 

Tilsæt husk og lad det stå i 5-10 minutter. 

Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og ælt dejen grundigt igennem. Den kan også røres på en røremaskine i minimum 10 minutter på middelhastighed. 

Lad dejen hæve i 30 minutter et lunt sted med et fugtigt klæde over. 

Form dejen til boller/hveder (gerne med ske, da dejen kan være lidt tynd) og placer dem på en bageplade med omkring 2-3 cm mellemrum. 

Lad hvederne hæve et lunt sted i 2,5-3 timer til hvederne er hævet op og når sammen i siderne. 

Bag hvederne i en opvarmet ovn på 180 grader varmluft i 15-18 minutter. De skal lyde hult når du banker på dem. 

Lad hvederne køle af på en rist. 

Ønsker du en blank overflade, kan du pensle bollerne med en pisket æg inden de bages i ovnen. 

Kilde: Rema1000 og www.glutenfrimagi.dk

Spaghetti Bolognese

Skal du have mange gæster? Lav maden i forvejen og få samtidig noget lækker mad, som alle kan lide – både børn og voksne. 

Ingredienser (12-15 personer):

  • 1,5 kg hakket oksekød. 
  • 200 g bacon (opdater mængde). 
  • 1,5 l tomatpure. 
  • 6 gulerødder. 
  • 3 stængler bladselleri (opdater mængde). 
  • 1 stort løg. 
  • 2 fed hvidløg (kan udelades)
  • Nogle blade laurbær (opdater mængde). 
  • Et drys oregano (kan udelades). 
  • Et glas rødvin. 
  • Smages til med salt og peber. 
  • Parmesan. 

Fremgangsmåde:

Mindst 1 dl god olivenolie varmes i en stor gryde. Bacon skæres i tern og steges i gryden uden at tage farve. Rør løbende i gryden. 

Løg, hvidløg, gulerødder og bladselleri hakkes fint. Grøntsagerne steges i gryden. Rør løbende og rør i bund. Grøntsagerne må ikke blive brune. 

Oksekød blandes i gryden og der røres grundigt til kødet akkurat har skiftet farve. Tilsæt vin og tomatpure. Put laurbær i blandingen. Skru ned til laveste blus og put låg på. Lad stå mindst 3 timer og simre. Smag til med salt og peber. 

Server med god spaghetti og drys rigeligt med parmesan over. 

Kilde: Mads N. H.